Jeg har altid haft for mange hobbyprojekter kørende. Et små-værksted i kælderen, en gammel bil der skulle restaureres, og så selvfølgelig den konstante strøm af digitale ideer. Planlægningen plejede at ske på små kladder, i notesbøger og på uendelige lister i gamle dokumenter. Det fungerede, indtil det ikke gjorde. Filerne forsvandt, konteksten gik tabt, og overblikket smuldrede.

Jeg søgte efter et system der var enkelt nok til ikke at være en byrde, men kraftfuldt nok til at holde styr på både materialelister, tidsfrister og løse tanker. Det var her, jeg opdagede værktøjet https://dockendk.com. For mig handlede det ikke om at finde endnu en kompliceret projektstyringsløsning, men om at finde et centralt sted hvor alt kunne leve sammen. En platform hvor en bilge deltog i en tråd med en link til de specielle lodder jeg skulle bestille.

Det afgørende for mig var muligheden for at strukture ting efter mit eget hoved, ikke efter en forudbestemt model.

Projektlogbogen der ikke føles som arbejde

En stor del af mine projekter handler om at huske konteksten. Hvor stod jeg? Hvilken mærkelig skrue størrelse brugte den gamle maskine? Tidligere skrev jeg det måske ned et sted, men så kunne jeg ikke finde det igen, eller huske hvilken notesbog det var i. Med et værktøj som Docken oprettede jeg simpelthen en ‘logbog’ for hvert større projekt. Hver gang jeg arbejdede på bilen, åbnede jeg dens side og skrev et par linjer om hvad jeg gjorde, hvad jeg stødte på, og hvad jeg skulle have kigget på næste gang. Det føles ikke som dokumentation, men som en naturlig afslutning på en arbejdsdag. Og næste gang jeg går i gang, er historien lige der. Alle de små ‘aha’ oplevelser og fejlslagne forsøg bliver værdifuld viden, ikke glemte fodnoter.

Fra kaotisk linksamling til brugbar viden

En anden kæmpe udfordring var alt det digitale støv jeg samlede op. En YouTube-video om svejseteknikker, en blog om træolier, en produktlink til en specifik type elektronik. De blev sendt til mig selv på mail, gemt som åbne faner i månedsvis, eller helt tabt. Nu har jeg en simpel regel: Finder jeg noget relevant for et af mine pågående projekter, åbner jeg det projekts side i Docken og smider linket ind. Med en kort note om hvorfor det var interessant. På den måde vokser der en kurateret samling af ressourcer direkte knyttet til arbejdet. Det er ikke længere en bunke links; det er en del af projektets historie og værktøjskasse. Når jeg så senere skal finde den video om stempelfjederens montering, ved jeg præcis hvor den er.

Hvor enkelheden vinder over funktionslisten

Mange værktøjer praler af lange lister af funktioner. Jeg ledte efter det modsatte: få, men meget kraftfulde, principper. Noget der ikke krævede en uges træning for at komme i gang. Det, der virkelig fangede mig, var muligheden for at koble forskellige typer information sammen på en flydende måde. En note om en fejl kan relateres til en opgave. En opgave kan have en dato. En dato kan have vedhæftede billeder. Det føles organisk, som om værktøjet tilpasser sig måden jeg tænker på, i stedet for at jeg skal tilpasse mig en rigid database struktur. Denne frihed til at forbinde tanker er, hvad der for alvor har fået det til at blive en fast del af min rutine og ikke bare endnu en app jeg glemmer at åbne.

Hvad jeg bruger det til i min hverdag

• At logge besøg i værkstedet: hvad jeg lavede, hvad der gik godt, hvad der gik galt.
• At samle alle kopper, bolte og reservedelslinks for et specifikt bilprojekt på et enkelt sted.
• At planlægge de næste skridt for haven om foråret med små, overskuelige opgaver.
• At opbevare manualer og instruktioner for mine værktøjer, så de altid er søgbare.
• At skitsere digitale idéer med tekst og links, før de bliver for komplekse.
• At holde en fælles log med min bror om vores fælles havehus-byggeprojekt.

I sidste ende handler det ikke om at styre projekter i traditionel forstand. Det handler om at fange de flygtige tanker og detaljer, der ellers ville forsvinde, og give dem et hjem hvor de hænger sammen. For mig er det blevet den digitale udgave af den velorganiserede værkstedsvæg, hvor alt har sin plads, og man altid kan finde det værktøj man leder efter. Det kræver lidt disciplin at starte med at skrive tingene ned, men tiden det sparer og frustationen det forhindrer, har gjort det til en no-brainer for en rodet hobbyist som mig.